Arbejdernes Retshjælp i Silkeborg – Et historisk rids
Arbejdernes Retshjælp i Silkeborg blev grundlagt i en tid præget af usikkerhed og krig. Trods besættelsen og de udfordringer, som fulgte med, viste den lokale arbejderbevægelse overskud til at igangsætte en række sociale initiativer, herunder etableringen af boligforeninger og kooperative forretninger.
I sommeren 1944 fremsatte bestyrelserne for Socialdemokratisk Forening og Arbejdernes Oplysningsudvalg et forslag om at oprette en retshjælp for arbejdere i Silkeborg. De argumenterede for, at der var behov for gratis juridisk bistand til arbejderklassen i byen, da mange stod i vanskelige juridiske situationer uden adgang til den nødvendige rådgivning. Forslaget blev positivt modtaget af Arbejdernes Fællesorganisation, og den 3. januar 1945 blev de grundlæggende rammer for Arbejdernes Retshjælp fastlagt.
Organisation og formål
Den øverste myndighed for den nye retshjælp var et repræsentantskab bestående af medlemmer fra fire centrale organisationer i Silkeborgs arbejderbevægelse: Socialdemokratisk Forening, Arbejdernes Oplysningsudvalg, Arbejdernes Fællesorganisation og Det kooperative Fællesråd. Bestyrelsen talte syv medlemmer, og et mindre forretningsudvalg blev oprettet til at varetage den daglige drift.
Formålet med retshjælpen var at yde gratis juridisk bistand til ubemidlede borgere i Silkeborg. Den juridiske hjælp skulle både omfatte rådgivning og bistand til eksempelvis sager om arbejdsskader, skilsmisser, børnebidrag og økonomiske problemer.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 10. januar 1945, og her blev de endelige rammer for organisationen besluttet. Dommerfuldmægtig Johs. G. Nielsen blev udpeget som juridisk konsulent, mens sagfører Fonager blev tilknyttet for de sager, der skulle føres i retten. Retshjælpen havde til huse i Silkeborg Social-Demokrats redaktionslokale og blev primært finansieret af bidrag fra Det kooperative Fællesråd og en række lokale fagforeninger og virksomheder.
Fra begyndelsen var det klart, at der var et stort behov for retshjælp i Silkeborg. Allerede i de første år behandlede retshjælpen mellem 400 og 500 sager årligt. Retshjælpens funktion blev hurtigt tydelig: Det var et vigtigt organ for borgere, der havde svært ved at navigere i de juridiske og bureaukratiske systemer. Mange sager handlede om økonomiske problemer, arbejdsskader, skilsmisser, separationer, børnebidrag og tvister mellem tjenestefolk og arbejdsgivere. Samarbejdet med Silkeborgs fagforeninger og virksomheder var vigtigt for at sikre både finansiering og juridisk opbakning til arbejdet.
Allerede i 1946 blev de endelige retningslinjer for retshjælpen vedtaget, og formålsparagraffen blev præciseret: Enhver ubemidlet borger skulle kunne få juridisk rådgivning og hjælp til at udforme ansøgninger samt vejledning i sager med offentlig myndighed, private virksomheder og personlige anliggender.
Gennem årene fortsatte retshjælpen med at yde juridisk rådgivning og bistand i en lang række områder, særligt inden for arbejdsret, separation, økonomiske spørgsmål og lejesager i samarbejde med Silkeborgs fagforeninger og AOF. Organisationen arbejdede også politisk, eksempelvis med at få forhøjet ulykkesforsikringsbeløb gennem henvendelser til lovgivningsmagten i samarbejde med Arbejdernes Fællesorganisation.
I 1979 undergik Arbejdernes Retshjælp i Silkeborg en større organisatorisk omstrukturering. Repræsentantskabet vedtog at overføre ansvaret for retshjælpen til Arbejdernes Fællesorganisation, som sikrede en større økonomisk og organisatorisk stabilitet. Med støtte fra Silkeborg Kommune og Justitsministeriet blev retshjælpen moderniseret og fik tilknyttet både juridiske konsulenter og sociale rådgivere.
Den nye form for retshjælp byggede videre på tidligere praksis, men havde nu en mere institutionaliseret ramme, hvilket gjorde det muligt at yde en bredere vifte af tjenester til Silkeborgs borgere. Arbejdernes Retshjælp fortsatte dermed sin vigtige funktion i det lokale samfund og sikrede juridisk rådgivning og støtte til mindrebemidlede borgere i mange år frem.
(Kilde: Keld Dalsgaard Larsen)